<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Resumé

  • Randers tegl er en af Nordeuropas førende teglproducenter. Det stiller krav til den digitale infrastruktur, og derfor skiftede Randers Tegl en aldrende ERP-løsning ud med en cloudbaseret Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management.

  • Randers Tegls første PowerApp er netop frigivet i en fuldt funktionel version, som gør det nemt for konsulenterne at opdatere eller lukke tilbud, når de er ude hos kunderne. Det var tidligere en manuelt tung proces, og der var ofte et langt efterslæb af udsendte tilbud, der ikke var ført ajour.

Om Randers Tegl

  • Randers Tegl-Gruppen er en familieejet virksomhed og en af Nordeuropas førende teglproducenter

  • Randers Tegl har hovedkontor i Ålborg og har talrige teglværker i Danmark samt i Sverige, Norge og Tyskland og salg til praktisk taget hele verden.


    RandersTeglLogo
     

Download casen

Tag Randers Tegl-casen med på farten

Download hele casen og få den tilsendt til din indbakke.

 

Case: Randers Tegl

Columbus har støbt det tekniske fundament under en løsning, der gør det nemt at bygge nye applikationer og mobile funktioner – og synkronisere data med Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management.

"Med PowerApps kan jeg hurtigt prøve ideer af og tilbyde forretningen nye muligheder. For eksempel når vi vil lade vores kørende konsulenter klare opgaver mobilt i stedet for at skulle taste store mængder data ind, når de kommer retur til kontoret. Der bliver ganske enkelt kortere fra tanke til handling," siger Jeanette Jensen, IT-koordinator hos Randers Tegl.

 

Den familieejede virksomhed blev stiftet i 1911 og er i dag en af Nordeuropas førende teglproducenter med repræsentation i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland og salg til praktisk taget hele verden.

 

Det stiller krav til den digitale infrastruktur, og derfor skiftede Randers Tegl i 2019 en aldrende ERP-løsning ud med en cloudbaseret Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management. Det gav bl.a. enklere drift og vedligehold samt løbende opdatering, så løsningen altid rummer de nyeste muligheder og funktionaliteter. Men det standardbaserede system lægger også begrænsninger på, hvor meget man kan ændre selv.

Randers-Tegl-hus

Bygger selv apps mens Columbus håndterer teknikken

Jeg har ikke en egentlig teknisk baggrund, men har i flere år udviklet små applikationer og makroer. Så da PowerApps blev tilgængelig, forekom det at være en oplagt platform at bygge de funktionaliteter, vi løbende har behov for i vores forretningsløsning

"Jeg har ikke en egentlig teknisk baggrund, men har i flere år udviklet små applikationer og makroer. Så da PowerApps blev tilgængelig, forekom det at være en oplagt platform at bygge de funktionaliteter, vi løbende har behov for i vores forretningsløsning," forklarer Jeanette Jensen.

 

Hun drøftede mulighederne med Columbus, der er partner på Randers Tegls ERP-løsning og som også var nysgerrig på de praktiske muligheder ved at samtænke PowerApps og Dynamics 365 i endnu højere grad. Resultatet blev en arbejdsdeling, hvor Columbus konfigurerede og optimerede den tekniske arkitektur, mens Jeanette Jensen bygger apps.

 

"Columbus håndterer den teknisk tunge tekniske konfiguration under overfladen – såsom Azure og SQL Server – mens jeg arbejder med alt det, der er oven vande," siger hun.

"Alle vinder på det og kollegerne er virkelig glade for løsningen"

Virksomhedens første PowerApp er netop frigivet i en fuldt funktionel version, som gør det nemt for konsulenterne at opdatere eller lukke tilbud, når de er ude hos kunderne. Det var tidligere en manuelt tung proces, og der var ofte et langt efterslæb af udsendte tilbud, der ikke var ført ajour.

 

Konsulenterne slipper for tastearbejde på bagkant og på det administrative plan har app’en nærmest med ét slag fået styr på et felt, der tidligere gav os en del besvær. Alle vinder på det og kollegerne er virkelig glade for løsningen

"Med den nye PowerApp kan konsulenterne klikke ind på deres iPad og se, opdatere eller slette tilbud – allerede mens de er ude hos kunderne. Det giver en meget tættere tilbudsopfølgning og nem adgang til relevant viden – og de slipper for at ringe ind og spørge kontoret om informationer og status hele tiden. Vi eliminerer virkelig en flaskehals." forklarer hun. Alt synkroniseres desuden automatisk med Dynamics 365, når der foretages ændringer på salgskonsulentens iPad.

"Konsulenterne slipper for tastearbejde på bagkant og på det administrative plan har app’en nærmest med ét slag fået styr på et felt, der tidligere gav os en del besvær. Alle vinder på det og kollegerne er virkelig glade for løsningen," tilføjer Jeanette Jensen.


Randers Tegls næste PowerApp er også langt i udviklingen og vil gøre det nemt at starte eller opdatere reklamationssager mobilt, berige med information og fotos samt synkronisere med Dynamics 365. Dermed slipper konsulenterne for at skulle huske og taste en større mængde information ind, når de er kommet tilbage på kontoret, ligesom risikoen minimeres for, at vital information går tabt undervejs. Igen med henblik på at yde en bedre kundeservice og lette tunge interne arbejdsgange.Randers-Tegl-produktion

Nye funktioner til forretningen uden behov for at kode

Jeanette Jensen har en håndfuld potentielle PowerApps-projekter, som vil være oplagte at gå i gang med – og forventer, at der kommer endnu flere endnu, når først hun begynder at invitere forretningen til selv at komme med ønsker.

Det har været ret enkelt at bygge de to aktuelle apps. PowerApps er et modulært og brugervenligt miljø, hvor man ikke behøver at kode én eneste linje.

"Det har været ret enkelt at bygge de to aktuelle apps. PowerApps er et modulært og brugervenligt miljø, hvor man ikke behøver at kode én eneste linje. Det gør det enkelt at bygge en ny funktion, som rykker redskaber og viden helt ud i frontlinjen til glæde for kollegerne overalt i virksomheden," siger hun.


Det var blandt andet muligt, fordi Columbus anvendte en særligt udviklet løsning, CBI Plugin. CBI Plugin gjorde det muligt at opsætte og administrere den underliggende Azure Database, som tilsammen med Power Platform gør det let at arbejde med PowerApps i et fleksibelt og stort set kodefrit miljø. Hvilket er præcis sådan som Randers Tegl arbejder med platformen.

Murstensmur-Randers-Tegl

Apps får eget miljø – men testes sammen med resten af Dynamics 365

Der er stor forskel på, om du tilgår en given app på en lynhurtig WiFi eller på en småsløv 3G-forbindelse langt ude på landet. Det har krævet ekstra optimering af det underliggende miljø og har også været en læringsproces for Columbus, der har budt ind med ekstra timer for at få tingene helt på plads

PowerApps har eget driftsmiljø, så de ikke påvirker Randers Tegls Dynamics 365-løsning og dens mulighed for løbende at blive opdateret. Men virksomheden inkluderer dem alligevel i den rutinemæssige testcyklus før implementeringen af patches og opdateringer fra Microsoft for at sikre, at de bliver ved med at fungere efter hensigten.


Jeanette Jensen betegner samarbejdet med Columbus om PowerApps som konstruktivt, frugtbart og lærerigt, også når der har skullet høvles nogle tekniske knaster af på det underliggende miljø undervejs.


"Der er stor forskel på, om du tilgår en given app på en lynhurtig WiFi eller på en småsløv 3G-forbindelse langt ude på landet. Det har krævet ekstra optimering af det underliggende miljø og har også været en læringsproces for Columbus, der har budt ind med ekstra timer for at få tingene helt på plads," siger hun.

 

 

Vil du vide mere om PowerApps? 
Læs blogindlægget om den tætte integration mellem PowerApps og Dynamics-paletten.
Læs  blogindlægget her

Om Microsoft PowerApps

PowerApps er en pakke med apps, tjenester, forbindelser og dataplatforme. Det er et miljø, hvor forretningsbrugere hurtigt kan bygge brugerdefinerede apps til virksomhedens behov. Ved hjælp af PowerApps kan du oprette forbindelse til virksomhedens lagrede data enten i den underliggende dataplatform eller i forskellige datakilder online og i det lokale miljø (SharePoint, Excel, Office 365, Dynamics 365, SQL Server osv.)

Peter Langford

Peter Langford

ColumbusCare Service Director

Vil du vide mere?

right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down