Med Dynamics 365 Business Central for Projektorienteret Produktion styrkes evnen til afgive retvisende tilbud, overholde tidsplanen, bevare overblikket, styrke kvalitetskontrollen og holde økonomien på rette kurs.
Dynamics 365 Business Central for Projektorienteret Produktion har et projektmodul, hvorfra man kan styre hele projektforløbet. Projektet oprettes hurtigt på basis af en skabelon, hvilket sparer megen tid og sikrer, at alle aktiviteter og processer er med fra starten af. Ligeledes sikrer produktmodulet, at overblikket bevares gennem hele forløbet fra tilbud til slutleverance, fordi samtlige foretagne data og ændringer slår igennem, hvor det måtte være relevant i det enkelte tilfælde.
Med en meget stærk workflow-motor gør det det let at bygge og tilpasse egne forløb undervejs. Det er enkelt at definere processer, der styrker præcis de forløb, hvor virksomheden har et særligt behov – fx. ved kvalitets- og mængdekontrol af modtagne komponenter. Alle informationer konsolideres, så det er nemt at opnå og bevare overblikket over, hvor der fx. skal sættes ind for at forebygge flaskehalsproblemer eller for hurtigt at identificere gentagne udfordringer med kvaliteten af modtagne komponenter.
En vertikal løsning, der lægger sig oven på virksomhedens Dynamics 365 Business Central-baserede ERP-system og som dækker samtlige processer af relevans for en ordrebaseret fremstillingsvirksomhed, herunder kalkulation af tilbud, Proof of Concept, projektplanlægning, logistik, produktion, leverance & installation og Aftersales & Services.