<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Resumé

Lindex stod over for en stor udfordring med at kommunikere ensartet med sine kunder på hver enkelt kanal. De havde produkt- og kampagneoplysninger gemt forskellige steder og det var svært at holde styr på alt. Risikoen for fejl og dobbeltarbejde blev for stor.

Så derfor valgte Lindex at køre et PIM-projekt i tæt samarbejde med Columbus, og det har sikret dem korrekt produktinformation, nem sproghåndtering, nem tilpasning af moduler og automatiseret billedhåndtering. Casen indeholder også gode råd til dig, som skal implementere en PIM-løsning.

Om Lindex

  • Lindex blev grundlagt i 1954 og startede som et lingerifirma i Alingsås, Sverige. I dag er det en international modevirksomhed med flere forskellige koncepter. 
  • Det har hovedkontor i Göteborg, Sverige, og der er omkring 4000 ansatte, der arbejder her.

Lindex (170x100)

 

 

Download casen

Tag Lindex med på farten

Download hele casen og få den tilsendt til din indbakke.

Case: Lindex

Lindex er en af Europas førende modekæder med mere end 490 butikker på 18 markeder. De seneste år har været præget af ekspansion, og Maria Skutberg, som arbejder med forskellige udviklingsprojekter hos Lindex, fortæller, at de stadig er inde i en meget spændende vækstfase.

Lindex søgte værktøjer til at drive deres omnichannelstrategi

"For noget tid siden indså vi, at det var en stor udfordring for os at kommunikere ensartet med vores kunder på alle vores kanaler. Vi havde produkt- og kampagneinformation gemt forskellige steder i Word, Excel, PDF og i forskellige mapper, og det var meget svært at holde styr på alt. Risikoen for fejl og dobbeltarbejde blev for stor. At drive vores omnichannelstrategi krævede en større forandring, og vi så os om efter en ny løsning", siger Maria Skutberg.

Lindex valgte at drive projektet i tæt samarbejde med Columbus, og besluttede sig for en løsning, som er baseret på inRiver PIM.

Omnichannel_Strategy_900x550

Marketingafdelingen klapper

"Det nye system har effektiviseret vores arbejde og forenklet vores processer rigtig meget. Der blev oven i købet klappet i marketingafdelingen ved første uddannelsestilfælde! De største gevinster med PIM er ifølge Maria:

Altid korrekt produktinformation

Systemet sikrer, at produktinformationen altid er opdateret og tilgængelig for alle i marketingafdelingen. Når alle har samme information, bliver kommunikationen også mere ensartet ud mod kunderne på alle kanaler.

Nem sproghåndtering

Lindex findes på 18 markeder, og det indebærer, at mange sprog skal håndteres. Både produktionsprocessen og oversættelsesflowet er blevet meget mere enkelt, og vi sparer masser af tid.

Vi håndterer alle billeder på et og samme sted, og vi har en ensartet navngivning af billederne. Det gør alting meget lettere, da både håndteringen og muligheden for at finde billeder hurtigt er forbedret.

Nemt at udvikle med tilpassede moduler

Arbejdet fortsætter, og Lindex er for nyligt begyndt at bruge et nyt modul i inRiver.

Med vores integrerede løsning behøver vi ikke længere at sende mails til vores oversættelsesbureau, og det mindsker også risikoen for fejl.

Automatiseret billedhåndtering

Billedhåndteringsprocessen er også blevet automatiseret og PIM håndterer kampagner. Tidligere anvendtes en Excel-løsning, men i takt med at nye markeder og et øget antal brugere skulle ind i planlægningsprocessen, blev arbejdet med kampagner meget mere besværligt.

"Vi ville være mere skalérbare og kunne udvide til flere lande uden at øge arbejdsbyrden i planlægningsprocessen", siger Maria.

Fra produkt til kampagne med PIM Planner

Under normale omstændigheder er det produkterne, der er i fokus, når man begynder at arbejde med PIM, men Lindex går i stedet ud fra kampagner og kobler dem sammen med tekster, billeder, promotion og produkterne med al den produktinformation, der hører til.

"Vi kan tage en jeans-kampagne som eksempel: Den centrale marketingafdeling skaber kampagnen i planlægningsværktøjet og kobler forskellige mediekanaler, som følger vores plan, på, for eksempel e-mail, en TV-kampagne, udendørsreklamer, sociale medier eller en anden mediekanal, vi benytter os af. Vi kan også tilføje tilbud som for eksempel 20 % på jeans i en uge", siger Maria og fortsætter:

"Når vi har lavet planen centralt, inviteres de andre lande, og de kan så tage stilling til, hvilke mediekanaler, de vil være med på, og om de vil køre vores foreslåede tilbud. Systemet gør, at vi får et overblik over, hvilke forskellige kanaler, man benytter sig af i de forskellige lande, og det letter hele arbejdet og kommunikationen."

Lindex_women_Shopping_900x550

Marias råd til dig, der skal implementere et PIM-system

Sørg for at forstå standardløsningen, før I begynder at tilpasse systemet. Læg rigtige data i form af produkter, billeder og aktiviteter ind i en testversion af systemet og test det. Det er først, når man bruger rigtige data og udfører hele processen, at man forstår, hvad der virkelig er brug for.

Jeg vil også råde til, at man har en person, der arbejder fuld tid med projektet. En, der kender virksomheden og forstår de eksisterende processer og hvordan de kan forbedres. Så bliver det rigtig godt!

Automatisering, effektivisering og opdatering var nogle af de fordele, Lindex fik ud af deres inRiver PIM-løsninig og  samarbejde med Columbus.

Er det fordele, som din virksomhed også kunne drage nytte af? Så hiv fat i vores ekspert, og tag et uforpligtende møde. 

Anders Dovberg

Anders Dovberg

Regional Manager Øresund, Digital Commerce

Har du spørgsmål til Lindex casen eller til PIM?

right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down